Jeg har altid tænkt, at det der med at være alene mor, det kunne sq ikke være så svært, og det kunne jeg sagtens klare.... Og ja, det mener jeg egentlig stadig. Selvom jeg lavede det meste selv da jeg ikke var single, kan jeg da mærke en STOR ændring i det at være 100% alene. Dog er de ting der stresser mig og gør tingene sværere for mig, ikke det at være alene med min skønne unge, men det at sammenarbejde med hans far. Vi er meget enige på mange punkter og så er der de få punkter vi ikke er enige i, som fylder meget hos mig.
Jeg havde heller ikke lige planlagt ikke at have en institutionsplads til mit barn når jeg skulle være alene working mom.... Og ikke at have et fast sted at bo... og at min unge ikke sov om natten... og økonomien var dårlig osv osv osv. Synes godt nok der er mange stress faktorer pt, og ville ønske jeg kunne få styr på en del af dem, så mit liv kan blive mere harmonisk og jeg ikke risikere at få stress igen.
Pt har jeg ikke 10 minutter til mig selv i min egen lejlighed med mindre Liam sover. Som jeg har skrevet lidt før så sover Liam meget urolig og vågner meget let, hvilket betyder jeg intet praktisk kan lave efter kl 19, hvor han bliver puttet. I hver dagene er jeg jo på arbejde når Liam sover til middag, så der har jeg heller ikke alene tid, så det er kun i weekenden hvor jeg ca har sammenlagt 6 timer til at være mig selv, komme i ordenligt bad, vaske tøj, rydde op, gøre rent, lave mad plan, vaske op og evt lave mad til ugen.... så ja som i kan se er der ikke meget tid til Cecilia, og det kan jeg virkelig godt mærke.
De fleste af mine aftener går på at arbejde, da som jeg vist har skrevet før ikke kan være på arbejdet i min fulde tid, da jeg ellers ikke kan 'hente/bringe' og min børnepasser kun må arbejde 37 timer og jeg arbejder 40timer eks. til og fra transport.... så i kan godt se det ikke helt går op.
Når Liam har samvær med sin far, skal jeg være ude af min lejlighed da han ikke vil have Liam i hans lejlighed.... så de timer jeg burde have til mig selv og alle de praktiske ting forsvinder, da jeg ikke kan være hjemme. Oven i stresser jeg over hvor jeg skal være henne.
Efter en mindre kamp, har vi nu fået fastlagt et samværsskema, som jeg HÅBER giver mig mindre stress. Så nu har han to hverdage, hvor jeg så møder senere og derfor kan arbejde til Liam er puttet og derfor ikke skal tænke over et sted at være de to dage. Oven i får jeg dækket lidt flere timer ind, så jeg måske får lidt mere fritid til at stene TV, skrive her inde og hygge med veninder i mine hverdags aftener osv.
Glæder mig aller mest til Liams far får et sted at bo, hvor han vil have sin søn, så jeg kan få et liv og kan få styr på vores hjem uden at få stress og være afhængig af veninder der kan holde øje med ham når jeg fx skal i vaske kælderen osv. Oven i frygter jeg det også, da jeg jo aller bedst kan lide at Liam sover i sin egen seng i mit hus, men han skal self have lov til at sove hos sin far når han er tryg ved stedet, så må jeg bare bide smerten i mig og smile.
Så er der nogle af jer der læser med der ser eller høre om et børnevenligt sted at bo, der er til at betale når man er på su, så må i meget gerne skrive:)
OG høre i om et sted der er til at betale for en enlig mor (min 2 værelser) så må i også gerne skrive, da jeg står også uden bolig til November. Det skal være på Amager eller omegn:)
Man må jo udnytte de 'kontakter' man har :-D
Nå jeg vil runde af for idag, for jeg er virkelig træt, har lige ligget syg med bræksyge, så har ik fået meget søvn.
Håber virkelig ikke folk læser dette som et 'åh hvor er det synd for mig indlæg', jeg kan bare mærke jeg har behov for at komme ud med mine tanker og frustrationer..... måske for at få lidt overblik, evt gode råd.
Dette er ikke for at få folk til at skrive negative ting om Liams far, så det vil jeg gerne frabede.
Ha en SKØN nattesøvn, håber ikke fuldmånen ødelægger jeres nat.... :)
Et lille stemningsbillede:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar